Hos NORDIC Seaplanes har vi ikke kun fokus på at flyve vores passagerer hurtigst muligt frem og tilbage mellem Aarhus og København. Den videre transport skal også være nem‚ for det er hele pakken‚ der gør den samlede rejsetid så attraktiv for vores kunder.
NORDIC Seaplanes tilbyder flere muligheder:
- Låne Audi (klippekortkunder)
- Låne cykel eller elcykel (klippekortkunder)
- Lejebil via Europcar
- Taxa i Aarhus eller København
- Lej en limousine med chauffør
Lån en Audi med dit klippekort
Er du klippekortkunde og ønsker at låne en bil‚ så send os en mail med firmanavn‚ navn på den rejsende samt afgangstider for ud- og hjemrejse. Vi sørger for‚ at en el-Audi står klar‚ når du lander – med strøm nok til mindst 200 km. Vi opkræver en fast ladepris på 97 kr.‚ så du slipper for selv at tænke på opladning.
Bilen er først booket‚ når du har modtaget en bekræftelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os‚ før du booker din flybillet‚ hvis du vil høre‚ om der er en bil ledig.
Vi har biler i både Aarhus og København.
Lån en almindelig cykel eller en el-cykel
Som klippekortkunde kan du enten vælge at låne en almindelig cykel eller en el-cykel‚ som hjælper dig let på vej‚ uden at du skal tænke over at skulle træde ekstra i pedalerne og møde forpustet op til din næste destination.
Cyklen booker du i forbindelse med din afrejse
Lej bil hos Europcar
Vi har samarbejde med Europcar og de tilbyder fordelagtige lejepriser‚ når du rejser med NORDIC Seaplanes.
Book den i forbindelse med din afrejse‚ så står den klar‚ når du lander i Aarhus eller København.
Taxa service
Hvis du ønsker‚ at der skal være en taxa klar ved ankomst‚ skal du selv bestille en taxa‚ men du kan rådføre dig med gatepersonalet om‚ hvornår vi forventer at lande. Det bliver dog altid kun et cirka tidspunkt‚ da ankomsten kan variere afhængigt af afgangstidspunkt og vindretning.
Hvis du skal bruge en Taxa i Aarhus så anbefaler vi Aarhus Taxa 89 48 48 48 og i København anbefaler vi 4x27.
Lej en limousine med chauffør
I samarbejde med Special Service Danmark tilbyder vi:
Mercedes personbiler til max 3 passager med max 3 stk håndbagage og er behovet større‚ kan man også booke Mercedes minivans til max 6 passager med max 6 stk håndbagage.
Pris fra 1000 kr. inkl. 20 km. Ekstra kørte kilometer afregnes med 20 kr. pr. km.
Der er ofte rift om bilerne‚ så book venligst i god tid på Special Service Danmarks hjemmeside ved at klikke HER
Skinner solen og er du frisk
Kan du vælge at gå. I København lander vi ved Nordre Toldbod lige ved siden af Langelinje og meget tæt på Amalienborg. Med en så central placering er det nemt at gå til mange steder i det indre København eller gå op til offentlig transport.
I Aarhus lander vi ved Østhavnsvej 48‚ lufthavnen er placeret for enden af molen‚ og der er ca. 5 km til centrum af Aarhus.
Få løbende information om nye tiltag‚ events‚ tilpasning af fartplan m.m. Tilmeld dig her
Rejs billigere med vandflyet‚ få løbende tilsendt tilbud om Slå-til-billetter. Tilmeld dig her
Har du spørgsmål? Ring til 70 20 00 60.
Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 9-16.
Send en mail på fly@seaplanes.dk
Ombooking og annullering skal ske ved selvbetjening.
København: Nordre Toldbod 29‚ 1259 København K
Aarhus: Østhavnsvej 48‚ 8000 Aarhus C.