Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Mere info

OK
Spørgsmål og svar

SPØRGSMÅL OG SVAR

Herunder finder du de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar her, er du velkommen til at skrive til os på fly@seaplanes.dk eller ringe til os, hvis det haster.

 

Hvordan kan I kontaktes:

Kontakt os på e-mail: fly@seaplanes.dk

eller telefon: 70 20 00 60

Aarhus: Østhavnvej 37 - ved Miljøhavnen.
8000 Aarhus C.                     
København: Nordre Toldbod 29.
1259 København K.
 
Hvor meget bagage må jeg tage med?
Du må tage 6 kg håndbagage med - dog 12 kg hvis du eller dit firma er klippekortkunde. Indchecket bagage op til 23 kg kan tilkøbes. Dimensionerne er som normalt ved fly. Vi er meget fleksible. Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål derudover.

 

Kan man ændre sin billet?

Ja! Log ind ved at klikke på symbolet med silhouetten af en mand øverst til højre. Du skal logge ind med den email og det kodeord, du valgte, da du bestilte. Man kan ombooke og annullere sin normalbillet indtil 12 timer før afrejse, men man kan ikke få pengene tilbage. Hvis man annullerer, får man et tilsvarende antal bonuspoint, som man kan bruge en anden gang. "Rundture" kan ikke ændres. 

 

Hvad koster det?

En billet koster generelt mindst midt på dagen og mest om morgenen og aftenen. Priserne varierer dog, og der er kun enkelte billetter billigere på de tidspunkter, hvor der er bedst plads. Det koster det samme for børn som for voksne. Book her.

En billet er inklusive 1 stk. håndbagage i normalstørrelse og maksimalt vægt på 6 kg. Klippekortkunder må medtage 12 kg bagage.

Skal du have indchecket bagage med, så skal du købe en særlig billet til det. Vælg "Indchecket bagage" når du køber billetten. Indchecket bagage skal være i normal størrelse og må maksimalt veje 23 kg.

Der kan købes en "rundtur", hvis man bare gerne vil prøve at flyve vandfly. Man skal så med tilbage igen med det samme. Den koster 1.950 kr og tilbydes  på alle afgange.

Man kan købe klippekort, hvor der tilbydes 10% rabat og andre fordele. Læs mere her.

 

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale med VISA eller MasterCard i forskelllige udgaver. 

 

Hvor langt ude i fremtiden kan jeg booke en billet?

Vores fartplan offentliggøres i midten af februar 2017 og gælder frem til 30. juni. 

 

Hvor lang tid tager det?

Selve flyveturen fra take off til landing tager mellem 35 og 45 minutter afhængigt af vinden. Normalt varer hele turen ca 40-50 minutter inklusive taxisejltid i begge ender. Se fartplanen her.

  

Hvor er det?

Aarhus: Check in og gate i Østhavnvej 37, 8000 Aarhus C - ved Miljøhavnen. Følg de røde prikker på lygtepælene fra Marselis tunnellen. 5 minutter fra centrum.

København: Check in, lounge og gate i Nordre Toldbod 29. 1259 København K. 5 minutter fra centrum. 

 

Er der parkering?

Ja - i Aarhus kan du parkere gratis ved og overfor Østhavnsvej 37. Følg skiltene. På Nordre Toldbod er der offentlig betalingsparkering. Kør gennem porten og husk at indløse P-billet. Check in er i loungen i porten i Nordre Toldbod nr 29.

 

Hvad er check in tiden?

Du kan møde 30 minutter før, og du skal møde senest 15 minutter før afgang i Aarhus og senest 20 minutter før afgang i København. Flyet skal afgå til tiden, så vi insisterer på, at du ikke kommer for sent. Fartplanens tider er take off tiderne, så vi skal boarde passagerer og sejle ud inden da.

 

Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent?

Som absolut udgangspunkt mister du din reservation og din billet. Flyet skal afgå til tiden. Vi bestræber os på at være ekstremt kundevenlige og at gøre alt for kunderne, men vi vil ikke forsinke flyet og de andre passagerer. Selvom flyet stadig ligger ved flydebroen, så kan sikkerhedsundersøgelser og -briefing være overstået, og så er det for sent.

 

Kan man arbejde undervejs?

Ja - der er plads i stolelommen til en laptop, så du kan tage den med ind i kabinen. Der er ikke noget klapbord, men det er jo derfor, det hedder en laptop... Du må gerne bruge data og tale på din egen telefon dog ikke under start og landing. Der er USB stik til opladning ved de forreste sæder. Der er støjreducerende headsets ombord, så du kan høre musik fra din egen telefon eller tale. 

 

Er der servering om bord?

Du kan medbringe en flaske kildevand fra gaten. Vi har også æbler og chokolade. Der er ingen stewardesse ombord. Desværre...

 

Hvad gør I i dårligt vejr?

Det er klart, at vi har andre begrænsninger end andre fly, når vi skal lande på vand. Bølgehøjde er jo en begrænsning. Derfor har vi tilladelse til at lande inde i havnene, så vi i videst muligt omfang kan overholde fartplanen. Vi har hjul i pontonerne, så hvis det skulle blive absolut nødvendigt, kan vi flyve til en lufthavn i nærheden. Vi kan eksempelvis heller ikke lande om natten på vandet. Is og sne og meget dårlig sigt er også hindringer for os.

 

Er der toilet om bord?

Nej - der er ikke toilet i flyet. Der er toilet i elle rved begge gates.

 

Hvor hurtigt flyver vi?

Hastigheden er ca 250 km/t.