Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Mere info

OK
Til vand, til lands og i luften

TIL VAND, TIL LANDS OG I LUFTEN

Dette eventyr tager afsæt i en ekspedition rundt om Aarhus. I får den mest fantastiske oplevelse, hvor I vil se Aarhus og opland fra helt nye perspektiver.

Eventen består af en sightseeingtur med vandflyet og bagefter en tur med Searangers RIB-båd med masser af vind i håret.
På turen opleves Marselisborg Slot, Moesgaard Museum, Thunø Knob vindmøllepark, sydlige Djursland, Aarhus Ø, Aros, Domkirken, Dokk1 og fra luften får man det perfekte indtryk af, hvordan byen er bygget op med veje, huse, parker og ikke mindst et godt indtryk af, hvor flot Aarhus er placeret ved skov og vand.

PROGRAM:
kl. 19.00
Check in i glastårnet. Parkering på den store P-plads.
Velkomst med mulighed for at se vandflyet lande.
Der serveres et glas champagne, mens dagens ansvarlige pilot fortæller om, hvordan det er at flyve et vandfly.
Kl. 19.15
Afgang med vandflyet, sightseeingturen over Aarhus tager ca. 20 min.
Kl. 19.45
I bydes velkommen tilbage af Aarhus Searangers Staff.
Kl. 19.45
Vi klæder om til sejlertøj, redningsveste og gennemgår sikkerhedsinstruktionerne.
Kl. 20.00
RIB-sejlads med vind i håret og autentiske fortællinger omkring søslagene på Aarhusbugten. Vi kommer helt tæt på APM-terminalen. Vi hører om biologien i bugten og byudviklingen.
Kl. 21.00
Retur til NORDIC Seaplanes. Vi klæder om og siger tak for idag.

Det skal bemærkes, at tiderne er ca. tider, da vi har med historiefortælling, omklædning og havet at gøre.

TID:
Sightseeingturen flyves i sommerperioden og tager ca. 20 min. i luften og ca. 1 time på vandet.
Lige så snart at den endelige tidsplan er på plads, bliver den offentliggjort her på siten.

STED:
NORDIC Seaplanes, Østhavnsvej 37, 8000 Aarhus C.
Mødested i bunden af glastårnet.

PARKERING:
Der er gratis parkering på den store p-plads lige til højre for vejen ved ankomst til flyvepladsen.

PRIS:
Pr. person inkl. et glas velkomst champagne og "luftsnolder til børnene" 1.097 kr.
Sightseeingturen bookes via www.seaplanes.dk og betales forud.

Prisen er ens for voksne og børn.
Børn kan sejle med fra 3 år. Der udleveres børneredningsveste fra 3 til 11 år.

Deltagernes sikkerhed har altid første prioritet og gennemføres på kundernes eget ansvar, der henvises venligst til Searangers sikkerhedsregler.

Af sikkerhedshensyn tager vi forbehold for aflysning ved hårdt vejr.

Bemærk at for at turen gennemføres skal der minimum være 10 deltagere og maks 12 deltagere pr. afgang. 

Eventen kan både bookes individuelt og som firmaevent.