Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Mere info

OK
Luksustur Danmark rundt

Danmark rundt i et vandfly - en flyvende gastronomisk oplevelse

Sammen med vores venner fra:

  • Hotel d’Angleterre
  • Ruths Hotel
  • Falsled Kro

...og Discovery Travel har vi sammensat den ultimative forkælelsestur til alle livsnydere, der efterhånden må trænge til nogle store oplevelser.
Det blev en kæmpe succes, og vi glæder os allerede nu til at byde jer velkommen i 2021.

Turen starter med 2 overnatninger i en stor suite på Hotel d'Angleterre samt middag og morgenmad i hotellets berømmede michelinrestaurant, Marchal champagne på værelset ved ankomst mv.

Ved afrejsen mandag bliver I kørt med limousine fra Hotel d´Angleterre til vandflyvet på Nordre Toldbod.

Herfra går turen til Falsled Kro - Relais & Châteaux, hvor I også har 2 overnatninger i en stor suite – "all inclusive": Champagnebrunch, frokost i gårdhaven, drinks i haven, middag med tilhørende vinmenu mv.

Sidste stop på turen er på Ruths Hotel, hvor der ligeledes er 2 overnatninger inklusive adgang til Ruths Wellness begge dage og stor morgenkomplet. Desuden kommer I til at opleve maden både i Brasseriet og i Ruths Gourmet, der serverer en 8-retters menu med tilhørende vinmenu.

Mættet af indtryk og gastronomi flyver vi fredag formiddag retur til København på kun 55 minutter.

Vi tilbyder gratis tilslutning til og fra Aarhus.

 

Vælg mellem følgende datoer:
Vi gentager oplevelsen i 2021. Mulige datoer offentliggør vi, når den kommende sæson er planlagt.

Pris pr. person
I delt dobbeltværelse 39.500 kr.

Booking og info
For mere info om denne særlige oplevelse og booking kan I kontakte Discovery Travel her:
Telefon: 39 62 61 61
E-mail: info@discoverytravel.dk