Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Mere info

OK
VIDERE TRANSPORT

PLANLÆG DIN VIDERE TRANSPORT

Hos NORDIC Seaplanes har vi ikke kun fokus på at flyve vores passagerer hurtigst muligt frem og tilbage mellem Aarhus og København. Den videre transport skal også være nem, for det er hele pakken, der gør den samlede rejsetid så attraktiv for vores kunder.

NORDIC Seaplanes tilbyder flere muligheder:

NYHED LÅN EN AUDI E-TRON
Som noget helt nyt for sæson 2020, så tilbyder vi i samarbejde med Audi, at alle vores kliippekortkunder kan låne en Audi E-Tron. Bilen reserveres i forbindelse med bookingen af flybilletten via rs@seaplanes.dk.

Er du klippekortkunde og er det en service, du ønsker, skal du maile firmanavn, navn på den rejsende og afgangstid på ud- og hjemrejse. Så sørger vi til gengæld for, at bilen holder klar, når du lander. Bemærk at bilen først er booket, når du har fået en bekræftende mail.
Før du booker din flybillet, er du altid velkommen til at kontakte os, for at høre om der er en bil ledig, der matcher den ønskede rejse.

Der er biler til rådighed i begge lufthavne.

Eneste lejebetingelse er, at bilen returneres samme dag.
Bemærk der er en selvrisiko på 5.000 kr. 

Vil du vide mere om de mange klippekortfordele, så læs mere her

 

UNDGÅ FARTBØDER NÅR DU LÅNER EN AUDI
250 km/t i luften, 50, 80 eller motorvejsfart i bilen. Nu hjælper vi dig med at undgå at få fartbøder på landjorden.
I alle vores Audier er der nu installeret Saphe Drive.

Når du første gang skal bruge den nye service, downloader du app´en og følger instruktionen, som ligger i bilen.

 

 

LEJ BIL MED RABAT HOS EUROPCAR
Vores samarbejde med Europcar fortsætter i 2019, det betyder, at du stadig kan leje en bil til en meget fordelagtig pris, når du rejser med NORDIC Seaplanes.
Book den i forbindelse med din afrejse, så står den klar, når du lander i Aarhus eller København.

Lej f.eks. en Opel Astra (grp. B) til kampagnepris for kr. 350 pr. dag
Inkl. forsikring, moms og 100 km.

Lej f.eks. en Renault Capture (grp. C) for kun kr. 599 pr. dag
Inkl. forsikring, moms og 100 km.

Lej f.eks. en Skoda Octavia (grp. D) for kun kr. 699 pr. dag
Inkl. forsikring, moms og 100 km.

Book din bil her

Lej bil hos Europcar med rabat

 

LÅN EN TREK EL-CYKEL 


NYHED vi har indgået et samarbejde med Trek omkring vores cykelservice, hvor du kan låne en el-cykel eller en almindelig cykel.

El-cyklerne er fra Treks city- og fritidsserie, og er derfor helt ideelle til alle de bynære møder. Ofte er det meget nemmere at komme rundt i den indre by på en cykel, og du undgår den dyre parkeringsafgift. Den helt store fordel ved at køre på en el-cykel er, at du når frem til bestemmelsesstedet uden at svede.

De nye cykler er Treks model Allant+7, der er forsynet med et 500 Wh batteri med lang rækkevidde og en kraftfuld Bosch Performance Line CX 250 W motor, som hjælper med at holde en hastighed på op til 25 km/t. Desuden har de affjedret forgaffel, der giver en komfortabel tur henover vejens ujævnheder, Shimano Acera 9 gear, hydrauliske skivebremser, integreret for- og baglygtesystem og en praktisk bagagebærer.

  

TAXA SERVICE
Vi bestiller gerne en taxa til dig i forbindelse med check-in, men har desværre ikke mulighed for det på dagens første afgang fra Aarhus. Årsagen er, at vi desværre har oplevet at taxaerne ikke når frem til den bestilte tid, p.g.a. den travle morgentrafik i København, og vi vurderer derfor, det er dårlig kundeservice fra vores side.

Flyver du fra København til Aarhus på dagens første afgang, bestiller vi gerne en taxa.

 

LEJ EN LIMOUSINE
I samarbejde med Special Service Danmark tilbyder vi VIP transport i personbiler som f.eks. Mercedes-Benz E-klasser og Mercedes-Benz S-klasser til max 3 pax og er behovet større kan man også booke Mercedes-Benz V-klasser minivans til max 6 pax.

Mercedes E-klasse

Normalpris 599 kr. pr. time, booking via NORDIC Seaplanes 500 kr./10 km
Ekstra kørte kilometer afregnes med 10 kr. pr. km.

 

Mercedes S-klasse

Normalpris 799 kr. pr. time, booking via NORDIC Seaplanes 650 kr./10 km
Ekstra kørte kilometer afregnes med 10 kr. pr. km.

 

Mercedes V-klasse

Normalpris 999 kr. pr. time, booking via NORDIC Seaplanes 800 kr./10 km
Ekstra kørte kilometer afregnes med 10 kr. pr. km.

Der er ofte rift om bilerne, så book venligst i god tid på special-service.


SKINNER SOLEN OG ER DU FRISK
Kan du vælge at gå. I København lander vi ved Nordre Toldbod lige ved siden af Langelinje og meget tæt på Amalienborg. Med en så central placering er det nemt at gå til mange steder i det indre København eller gå op til offentlig transport.

I Aarhus lander vi ved Østhavnsvej 37, lufthavnen er placeret for enden af molen, og der er ca. 5 km til centrum af Aarhus.