Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Mere info

OK
MEDARBEJDERE

VELKOMMEN OMBORD

Passion, motivation og en stærk entusiasme for at vandflyruten mellem Aarhus og København fortsat skal bevare og udbygge positionen som den mest præcise og hurtigste flyrute mellem de 2 storbyer, er drivkraften for alle 20 fastansatte medarbejdere hos NORDIC Seaplanes.

Vi driver ikke bare en flyrute, men også 2 lufthavne og det kræver en stor stab med hver deres ekspertise. Mange af ansigterne kender flere allerede fra gaten og lufthavnene, men der er også et hold, der hver aften servicerer flyet, så det er rent og sikkerhedsmæssigt tjekket, så det er klart til morgendagens flyvninger.

Hele holdet kan du møde her. VELKOMMEN ombord!

Bestyrelsesformand og partner, Lars Erik Nielsen
Administrerende direktør, partner og kaptajn, Lasse Rungholm
Bestyrelsesformand og partner, Lars Erik Nielsen har i mere end 25 år drevet virksomhed på Maldiverne med Maldivian Air Taxi, og efter en fusion samt et delvist salg med Trans Maldivian Airways, er han tilbage i Danmark. Selskabet flyver med mere end 45 Twin Ottere magen til vores, beskæftiger 1.000 mand og flytter næsten 1 mio passagerer årligt.

Vores administrerende direktør og partner, Lasse Rungholm har været kaptajn og chefpilot på Maldiverne, samt fløjet vandfly i Kroatien. Udover vandfly flyver Lasse også typen ATR, samt Citation Jet hos sin bror, der ejer DAT. Lasse er desuden advokat og har arbejdet med jura inden for luftfart i alle afskygninger. Lasse er også kaptajn hos NORDIC Seaplanes. Han rundede 7.000 timer i 2018.

 

HR & administrationschef, Rikke Sejthen
Rikke Sejthen er NORDIC Seaplanes HR & administrationschef. Rikke er en ildsjæl med mange års erfaring fra forskellige salgsorienterede virksomheder, samt iværksætter af forskellige velgørenhedsarrangementer og events. Rikke har et godt overblik og et smittende smil. Rikke er hurtig og eksekverer meget – vores helt egen Ninja.  

Vidste du, at når du ringer til NORDIC Seaplanes, er det Rikke, du kommer til at tale med? Hun svarer på dine spørgsmål om alt lige fra booking af billetter, ombooking og info om vores klippekortaftale mm.

rs@seaplanes.dk, 53 73 75 22

 

Salgs- og marketingchef, Peter Elbæk
Peter Elbæk, er NORDIC Seaplanes Salgs- og marketingchef.

Peter har intet mindre end 40 års erfaring med marketing og salg. Erfaringen er primært erhvervet fra detail- og reklamebranchen. Peter bemander også dagligt gaten, for som han siger: "Man skal kende sit produkt og lytte til sine kunder for at kunne være en god ambassadør og sælger". Peter er desuden medlem af vores mange forskellige netværksgrupper og ansvarlig for produktionen af vores flymagasin 45 MIN.

pe@seaplanes.dk, 53 73 75 21

 

Kaptajn, Ulrik Nielsen
Ulrik Nielsen, er den ene af vores i alt 3 kaptajner. Han har fløjet i Kroatien i et par år, og på Maldiverne i 17 år. I 2018 rundede Ulrik 13.000 timer bag roret, og er dermed en af de mest erfarne vandflypiloter i Danmark.

 

 

Kaptajn, Luke Howard
Vores nye kaptajn Luke kommer fra Canada. Udover at flyve i Canada har Luke også mange års erfaring med vandfly fra Maldiverne og sidst Kroatien.
Han rundede 10.000 flytimer i 2019.

 

Co-Pilot, Rasmus Falkenberg
Rasmus Falkenberg, udgør den ene af vores i alt 3 co-pilots. Rasmus er den, som ikke alene sørger for at flyve vores gæster fra A til B, han bemander også vores gaten hver morgen, inden første tur flyves. Rasmus startede sin vandfly karriere hos os tilbage i 2016.

Vidste du, at en Co-pilot skal have 3.500 timer for at blive Kaptajn?

 

Co-Pilot, Line Fonseca:
Siden vi startede i 2016, har Line sideløbende med sin pilot uddannelse taget imod kunder i gaten og vasket flyet. Nu er er et nyt eventyr startet for hende som styrmand(kvinde) hos os. Der findes ikke mange kvindelige vandflypiloter i verden. Line er noget ganske specielt. 

 

Co-Pilot, Jens Pedersen:
Inden Jens startede hos os tilbage i 2016, havde han fløjet et par år på Grønland. Nu er han venligst udlånt til Maldiverne, hvor han snart bliver kaptajn.

  

Chefmekaniker Jakob Arpe
Jakob er en utrolig erfaren flymekaniker. Erfaringerne er hentet fra forskellige flytyper og hele denne knowhow nyder vores fly nu godt af.
Siden første flyvning i maj 2016, har vi altid haft utrolig stor fokus på servicering og løbende teknisk gennemgang af flyet. Nu har det vidst sig at være en god investering, for flyet har haft et minimum af fejl og kun i meget få tilfælde, har det givet forsinkelser.

 

 

Flymekaniker, Andreas Lindgaard
En vigtig del af Andreas´ arbejde går ud på at efterse vandflyet og melde det klar. Andreas deltager også i de helt store eftersyn, hvor hele eller dele af vandflyet skilles ad. Lige nu har han ekstra fokus på Avionic´s Garmin installation, da Andreas ønsker at læse videre til flyelektriker.

 

Flymekaniker, Jonas Mikkelsen
Jonas indgår også i teamet, han er afløser og træder til, når de andre mekaniker trænger til en velfortjent fridag eller ferie.

 

Flyvasker Morten Frost
Er ny på holdet, og sammen med hele teamet er Morten medansvarlig for, at flyet altid står flot og indbydende som en nyvasket "tordenfugl".

Det er ikke sikkerhedsmæssigt nødvendigt at bruge op til 4 timer hver dag på rengøring, men saltvand er hårdt for flyet og alle de bevægelige dele, så vi ser det som en god investering i at forlænge flyets levetid.

 

Flyvasker Pop Ovidiu 
Blandt venner kaldet "Ovi", sørger han for sammen at vaske og rengøre vandflyet.

Ovi har stor kærlighed for fly og har lang erfaring med branchen.

    

 

Flyvepladsassistent Aarhus Astrid Riddermann Laursen
Astrid sørger for at sende vores passagerer godt afsted på dagens sidste afgange fra Aarhus og er med til at give de mange sightseeingkunder en god oplevelse.

Når Astrid ikke søger for at servicere vores gæster, så studerer hun Innovation og Entrepreneurship

 

Flyvepladsassistent Aarhus Philip Bøgh
Astrid og Philip deler jobbet i Aarhus som flyvepladsassistenter.
Philip har også gået på Herlufsholm Kostskole, præcis som Phillip i København. Faktisk kender de hinanden godt, så der bliver sikkert også snakket vandfly i fritiden.

 

Flyvepladsassistent Aarhus Peter Koefoed
Peter bemander gaten i Aarhus og vil fremover være tilknyttet som fast afløser. Årsagen til det er, at Peter som en led i sin uddannelse skal ud at sejle med Mærsk i 6 måneder.

Peter elsker forøvrigt havet så meget, at han har valgt at bo på en husbåd.

 

Finn Larsen vores Duty Manager og fuelansvarlig København
Finn er ansvarlig for fuel logistikken på vores flyveplads i København og vores tankanlæg på Holmen, og det er også ham, som tester brændstoffet for urenheder.

Når Finn ikke er at finde hos NORDIC Seaplanes, blæser han det hele et stykke, han er nemlig også klassisk trompetist.

 

Flyvepladsassistent København, Lasse Skaarup
Lasse elsker flybranchen og den entusiasme smitter tydeligt af i hans daglige virke hos NORDIC Seaplanes. 
Det sætter vi pris på, og det er vi sikker på, at vores passagerer også gør.

 

 

Flyvepladsassistent København, Philip Klinker
Philip har boet en stor del af sit liv i Frankrig og er efter 5 år færdig på Herlufsholm Kostskole.

Philip betjener vores kunder i gaten i København, og det gør han med et varmt drenget smil.

 

Flyvepladsassistent København, Julie Rungholm
Julie er ud af en flyfamilie. Efternavnet afslører forbindelsen, det er Lasse Rungholms datter. Men det ligger ikke i kortene, at Julie vil træde i sin far´s fodspor. I stedet læser Julie på RUC. Hun arbejder nos NORDIC som afløser bl.a. i sommerferien.

 

Instagrammer, Søren Nielsen
Søren tager sig af vores Instagram, og er gået fra at have flyskræk til at elske at flyve - specielt i vores vandfly. Det var på en tur med os, at Søren i 2016 blev kureret, og nu er han næsten ikke til at få ud af flyet igen.

Søren er læreruddannet og har stor fly-entusiast.

“Der så mange historier at fortælle i et luftfartsselskab og om et luftfartsselskab, hvilket er mit store mål med mit foretagende”. Passionen skal også mærkes udadtil.

Martin Skauge - ungarbejder
En dag fik vi en ansøgning fra en frisk ung mand, den kunne vi ikke stå for, så nu er Martin ansat som ungmedarbejder i Aarhus.

Martin laver alt muligt forefalden arbejde, blandt andet sørger han for at vores låne cykler fra Specialized er serviceret og klar til næste kunde.